Uddybning – Emma Egelind

Emma Egelind er 13 år og går i en almen 7. klasse på Rask Mølle Skole i Hedensted Kommune. I 2010 kom hun ud for en ulykke, der nedsatte hendes kognitive evner. Hun blev sparket i hovedet af en hest, mens hun var ude at trække heste ind, på en rideskole, sammen med en veninde.

emma-lille

Hun blev opereret tre gange samme dag og lå i koma i 12 dage. På Hammel Neurocenter fik Emma Egelind konstateret svær afasi, en nedsat evne til at tale og huske ord. Hun begyndte et genoptræningsforløb på Hammel Neurocenter og IKH, der hjælper handicappede med at lære at tale.

Emma Egelind startede i sin gamle folkeskoleklasse på Aale Hjortsvang skole, efter 3 måneders ophold på IKH, Århus. I 6. klasse på Aale Hjortsvang skole havde Emma Egelind 8 timer ugentlig med en lærer fra specialundervisningen og 4 ugentlige talepædagog timer. Speciallæreren var tovholder fra skolen og talepædagogen fra PPR  som koordinerede indsatsen omkring Emma Egelind og de mange nødvendige netværksmøder.

Da hun startede i 7. klasse på Rask Mølle Skole, var det ikke problemfrit i starten. Lærerne var f.eks. usikre på, hvor mange lektier Emma Egelind kunne overskue at have for til næste dag og i tvivl om, hvordan de skulle teste hende i fag som dansk og matematik. Det begyndte at gå bedre, da lærerne fik de rette værktøjer af fagpersoner, bla. VISO (Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation), der yder hjælp til både børn og voksne med handicap. Jævnlige møder i VISO mellem lærere, forældre og talepædagog satte Emma Egelinds genoptræning i system .

I kraft af sit genoptræningsforløb, hvor Emma har vist en stor vilje til at lære nye ting, har hun hele tiden øget sit ordforråd og tilegnet sig flere strategier til at indhente ny viden, som en ny test af hende viser. Genoptræningsforløbet indebærer blandt andet, at hun siden ulykken har haft først fire og nu  én time om ugen med en talepædagog og otte timer ugentligt med en lærer fra specialklassen.

Det er vigtigt for Emmas udvikling, at der fortsat er fokus på, at alle aftaler overholdes, for ellers skrider ting – og at forældrene lytter til Emma og reagerer gennem dialog med skolen og PPR. Som de siger: ” Vi kommer stadig op af stigen, men må nogen gange et trin ned og ændre på aftaler”.
Det er vigtigt løbende at evaluere, fx at prøve til og trække fra og fravælge fag, hvis det er for uoverskueligt for Emma.

Vanskeligheder
Emma er normalt begavet, med følgende specifikke vanskeligheder:
– ordmobiliseringsvanskeligheder / vanskeligt ved at lære nye ord
– svært ved såvel at lagre som hente ny viden frem
– problemer med arbejdshukommelsen

Anbefalinger
VISO og PPR anbefaler bl.a. skolens lærere at
– give Emma Egelind lettere opgaver end de andre i klassen, så hun kan opbygge følelsen af at have styr på et fag.
– strukturere hendes hverdag, så hun får et større overblik over sin dagligdag.
– inddrage visuelle øvelser i hendes genoptræning. F.eks. ved at kombinere ord med billeder i form af vendespil eller læringsspil på mobiltelefon. Det bliver også anbefalet at gemme visuelle manualer af øvelser i skolen på hendes mobiltelefon, så hun kan få lettere ved at lave lektier derhjemme.  Den anbefaling tager udgangspunkt i, at Emma Egelind har en god visuel forståelse.
– at hun skal tilegne sig flere og flere strategier og brug af manualer, til at indhente viden

Citater Mona og Marie, Emmas to lærere:

– Emma er meget vellidt på klassen. Alle vil hende gerne.
– Det vi gør for at hjælpe hende er at give hende manualer fra fx små filmklip på mobilen. I matematik optager Emma Marie, når hun forklarer noget nyt i undervisningen. Når hun så hjemme eller i klassen ikke kan huske, hvordan matematikopgaven skal løses, henter hun klippet frem. Målet er at blive så selvhjulpet som muligt.
– Når hun skal lave en skriveopgave i dansk, snakker vi opgaveformuleringen grundigt igennem, så hun ikke er i tvivl om ordenes indhold. Dernæst skriver hun stikord i sit hæfte eller på computeren inden hun begynder at skrive selve historien. Hun laver forslag hjemme, og vi retter det sammen i specialtimerne.
– Vi øver navne på ting fra dagligdagen. Vi skriver det på små sedler, som hun så får øvet på hjemme. Disse ord skal gentages mange gange, før de bliver automatiseret.
– Når klassen fx har en roman er det vigtigt for Emma, at vi får læst bogen før den skal læses på klassen. Vi får snakket handling, svære ord, begreber, og temaer igennem.
– Når Emma så sidder i klassen har hun overskud og kan deltage med input.  Feedforward er grundtanken bag dette.
– I det hele taget alt det vi kan gøre som feedforward er rigtig godt.
– Det er vigtigt for Emma at få pauser i løbet af dagen. Hun skal undgå udtrætning.

Citater Emma’s forældre Lotte og Jens:

– Emma er glad for at gå i skole
– Hun har svært ved at forstå kollektive beskeder og har svært ved at tage initiativ
– Svært ved at acceptere vanskelighederne. Hun siger ”jeg er jo altid bagefter. Hvordan når jeg det de andre når”. Hun bliver frustreret.
– Man er på som forælder og man har ikke ekspertisen til hjælp. Råd eller forandringer skal komme fra os. Skolen er gode til at handle, når vi kommer med forslag, men vi som forælder ved bare ikke, hvad der er bedst, selvom det er vores barn.  Endnu kører det for Emma, men stadig oplever vi at nå 2 trin op af stigen og et ned.
– Som vi ser det i dag, kunne det være en lettelse, hvis kommunerne fulgte en pakkeløsning, som var udarbejdet f.eks fra Hammel Neurocenter. Så vil vi (forældre) slippe for mange frustrationer.
– Samarbejdet mellem skole, PPR og forælder er en vigtig.
– Det er vigtigt at holde Emmas motivation oppe, ved at finde på ting som Emma er god til, fx at lade hende få lov til at ride, løbe på rulleskøjter, hoppe på trampolin, m.m..

Emma                  Få mere viden                 Inspiration