Emil Pedersen

Begreber og diagnoser som knytter sig til filmen om Emil.

Herunder kan du undersøge de begreber og diagnoser nærmere, som bliver anvendt i filmmaterialet og i de tilhørende tekster/uddybning om Emil. 

Film 5. Emil Pedersen. 8 år. Diagnose: Født med mindre kromosomfejl. Konklusion: Indlæringsvanskeligheder, sociale og faglige vanskeligheder.

Emil kan veksle mellem at forsvinde ind i sin egen verden og være meget synlig. Han har et stort behov for voksenstøtte og har god gavn af gentagelser, leg og bevægelse i læringen.

Kromosomfejl er fejl i kromosomerne pga. fejl i celledelingen før eller efter befrugtningen eller fejl i arveanlæggene.

Der findes flere forskellige kromosomfejl, og det er meget forskelligt, hvor store konsekvenser kromosomfejlen har for barnets udvikling og sundhed.

De mest kendte kromosomfejl er:

  • Down syndrom (mongolisme): Down’s syndrom kaldes også trisomo 21. Det er den hyppigste enkelte årsag til mental retardering og er forbundet med fysiske helbredsproblemer, bl.a. en øget risiko for medfødte hjertefejl. Der er mange grader af sygdommen – nogle bliver dybt mentalt retarede, og andre kan leve et næsten normalt liv. 1 ud af 1000 danske børn fødes med Down’s.
  • Turner og Klinefelters syndrom: En Turnerpige bliver fysisk mindre end gennemsnittet og vil ikke kunne bliver gravid. Klinefelters-drenge vokser langsommere, men bliver som voksne lidt højere end gennemsnittet, og de er mindre frugtbare. Disse børn mangler et kønskromosom, men lever oftest et liv som normale børn, med normal funktion og begavelse. Cirka én ud af 3000 piger i Danmark fødes årligt med Turners syndrom og én dreng ud af 1000 med Klinefelters syndrom.
  • Trisomi 13 eller 18: Barnet har et ekstra kromosom 13 eller 18, der gør barnets stærkt retarderet med en kort levetid.

Hvis du vil vide mere?

Kennedy Centret er et nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.

www.kennedy.dk

Inklusion og specialundervisning

At være barn og født med et handicap, påvirker ikke kun barnet, men alle omkring barnet. Skal indsatser og tilbud virke bedst muligt, stilles der krav om samarbejde og god kommunikation mellem alle involverede parter. Inklusion af børn og unge i specialtilbud, dagtilbud og grundskole er naturligvis også en sag for forældrene. Det Centrale Handicapråd m.fl. mener, at forældrene i højere grad bør ses som en vigtig og nødvendig ressource, netop til fremme af inklusion og forståelse af mangfoldighed.

Inklusion handler ikke kun om at inkludere fra specialtilbud til almene tilbud. Men også om at være inkluderet der, hvor man er. Forældrene kan med deres viden og deltagelse medvirke til, at barnet inkluderes og trives i skolen.

Emil beskrives som en dreng, der kan være svær at komme ind på og som nogle dage lever helt i sin egen verden. Han har behov for at lære at omgås andre og indgå i et trygt fællesskab. Inklusion og forståelse for hans vanskeligheder og vilkår er afgørende for hans fortsatte udvikling. 

Hvis du vil vide mere?

Det Centrale Handicapråd arbejder bl.a. med temaer som handicap i medierne og inklusion i folkeskolen. På deres hjemmeside kan du læse mere om disse temaer, aftaler på området og finde relevante materialer.

http://www.dch.dk/content/temaer